Lotte Ladegaard

CV

Lotte Ladegaard

CV

Yoga Grønnegade

Traditionel hatha er mit udgangspunkt. Jeg er uddannet yogalærer hos Simon Krohn og har deltaget i flere af hans 24-timers kurser. Blandt andet yogafilosofi. Jeg har også suget til mig fra andre dygtige yogaundervisere siden 2007.

Min tilgang er ikke særligt spirituel, men jeg er fascineret af yogafilosofien og kan godt finde på at fortælle en hindumyte eller to. Jeg er fan af Ganesh, guden som i hindumytologien står for lykke og visdom.

Men mit hovedfokus er på, at yoga skal være en god oplevelse for alle, uanset hvem du er. Selvom du selvfølgelig er ansvarlig for at lytte til og passe på din egen krop, instruerer jeg ud fra dit niveau og med respekt for anatomien og psykologien.

En god yogaklasse er en klasse, hvor vi er uformelle, alle er trygge, har det sjovt. Hvor du kan mærke din krop og dit sind juble undervejs. Hvor du er behageligt afslappet bagefter.

Jeg begyndte min egen yogapraksis i 2007 efter en meget voldsom og livsforandrede oplevelse. Siden har yogaen været der, jeg finder fysisk og psykisk styrke, balance og smidighed.

HATHA YOGAFORLØB

Efterårsforløb

Er du begyndt at spekulere over, hvordan du skal få rørt dig og have det sjovt og hyggeligt, når efteråret rammer?

Så kan jeg anbefale et hatha-yoga-forløb i Yoga Grønnegade😍

🍂Tidspunkt: Otte onsdage kl. 17:00 - 18:30.

🍁Datoer: 24. sept., 1.+8.+15.+22.+29. okt., 5.+12. nov.

🍀Samt en ekstra gang den 19. november for dig, der af en anden grund ikke kan deltage en af de otte onsdage.

Forløbet af otte gange koster 960 kr. Det er gratis at udskifte en af de otte gange med erstatningstimen den 19. november.

På holdet får du aktiveret musklerne, balancen og smidigheden. Sved på panden får du også undervejs.

Der er kun fire deltagere på holdet. Derfor kan jeg indrette forløbet, så alle kan være med - også dig, der aldrig har prøvet at lave yoga før, eller dig, der har skavanker.

Du lærer løbende yogateknik, så du bliver bedre til at lave stillingerne og får øget din kropsbevidsthed.

Jeg er uddannet yogalærer, og jeg guider alle stillinger og din vejrtrækning. Her er alt udstyr, også gode yogamåtter.

Det foregår i Yoga Grønnegade, Grønnegade 44, Stubbekøbing.

⏩↘️Meld dig til ved at:

1) Sende en forespørgsel om ledige pladser til yogagroennegade@lotteladegaard.dk.

2) Overføre beløbet til MobilePay 274417 eller reg. nr. 8401, konto nr. 0001191636.

Du er først meldt til, når du har betalt.

Tilmeldingen er bindende og personlig.

På eget ansvar

Selvom jeg gør alt for at tilrettelægge yogatimerne ud deltagernes niveau og for at guide dig sikkert ind i stillingerne, er yoga altid på eget ansvar.

Som med al anden sport kan du komme til skade, hvis du ikke lytter til din krop. Derfor skal du undlade at lave stillinger, der gør ondt eller ikke harmonerer overens med dine skavanker.

Jeg glæder mig til at lave yoga med dig 🙂

Yoga-vandre-weekender på bestilling

Yoga Grønnegade er et mikro-yogacenter i den lille, gamle by Stubbekøbing lige ud til Grønsund på Nordfalster. Bare fem kvarter med bil fra København.

Her er kun plads til fire deltagere ad gangen. Det betyder, at jeg har overblik og tid til at tage hensyn til hver enkelt deltager.

I Yoga Grønnegade kan du bestille skræddersyede yoga-vandre-weekender, når I er tre-fire venner, der har lyst til en pause fra hverdagen.

Når du deltager i en yoga-vandre-weekend, bor du i mit eget Guesthouse Grønnegade, og jeg laver selv vegetarisk og for så vidt muligt økologisk mad.

Yoga kan give dig ro i en travl hverdag

Yoga og meditation er skabt til at hjælpe dig med at finde ro. Derfor er yoga og meditation gode redskaber, når du er udfordret af stress, angst og uro.

I Yoga Grønnegade kan du enten komme og dyrke yoga for at finde roen, eller du kan kombinere yoga med meditation og stresscoaching.

Yoga efter eget ønske

Du kan også bestille 1,5 timers skræddersyet eneundervisning til 500 kr. eller en yogaworkshop eller et forløb til dig selv og to-tre venner.

Kontakt mig for et tilbud.

Fotos af Lotte Ladegaard: Kim Dang Trong

Fotos af yogacenter: Lotte Ladegaard

Logo: Dorthe Blom Madsen

Lotte Ladegaard • +45 27 30 17 89 • CVR/SE 29369887

GDPR