Lotte Ladegaard

CV

Lotte Ladegaard

CV

Helende samtaler

Hvad er helende samtaler?

Gode samtaler kan have helende effekt. Desværre er mange mennesker for ofte alene med deres tanker og udfordringer.

Nogle emner er omgærdet af tabu eller bare svære at tale om med dem, du normalt opfatter som nære relationer.

Måske har de svært ved at rumme dine tanker og bekymringer. Måske er de ikke så gode til at lytte, se, forstå og acceptere, at du har det svært lige nu.

Måske svarer de, at ”du må se at komme videre.” Måske kommer de med velmenende men uønskede råd, som får dig til at føle dig endnu mere alene.

Heling sker, når du ikke er alene

Den største heling sker, når du ikke er alene med det, der bekymrer eller gør ondt. Når du møder forståelse og får plads til at lufte din uro og tale de svære ting igennem med en person, der er der for dig.

Kæmper du med stress, uro, angst, sorg, usikkerhed over fremtiden og ubearbejdede traumer, er helende samtaler måske det, du har brug for.

I helende samtaler fortæller du om det, der fylder for dig. Vi ser i fællesskab på mønstre, som styrer din måde at være i verden på. Vi udforsker i fællesskab, hvordan dine mønstre er opstået, og i løbet af samtalerne finder du dine egne måder at justere eller håndtere mønstrene på.

Når du gradvist forstår, hvorfor du har det, som du har det lige nu, kan du også nemmere begynde at se fremad.

Helende samtaler er en proces

Helende samtaler er en proces med dig som hovedperson og mig i rollen som den lyttende, spørgende, anerkendende, motiverende og analyserende samtalepartner. Indimellem introducerer jeg dig måske til øvelser, der kan hjælpe dig med at finde roen og analysere vejene frem.

Hvis du går helhjertet ind i samtalerne, vil du i processen blive klogere på dig selv og på nye, mulige veje frem.

Hvordan

foregår det?

Du må meget gerne sende mig en besked ved at trykke her, så jeg kan tage kontakt med dig hurtigst muligt. Derefter tager vi en snak over telefonen, så du kan få svar på dine spørgsmål og mærke efter, om du tror, jeg er den rette samtalepartner.

Hvis du beslutter dig for at komme til helende samtaler hos mig, aftaler vi et tidspunkt for den første samtale.

Samtalerne foregår i et stille rum i mit hjem i Stubbekøbing.

Pris

En enkelt samtale: 625 kroner (inkl. moms).

Fem samtaler: 2.500 kroner (inkl. moms).

Om mig

Jeg arbejder på deltid med at skabe og støtte selvhjælpsgrupper.

Jeg har også:

arbejdet som stresscoach.

arbejdet psykosocialt med mennesker i tre årtier.

udviklet og videreudviklet tilgange til samtaler og metoder til at finde ro, som jeg har taget med mig fra mine forskellige uddannelser og videreuddannelse.

været i terapi og coaching on-off i mange år, så jeg ved, hvordan helende samtaler skal føles.

Lotte Ladegaard • +45 27 30 17 89 • CVR/SE 29369887

GDPR